Betingelser for medlemskab hos Land of Hope

Disse betingelser gælder for alle medlemsdonationer til Land of Hope

Land of Hope tilbyder følgende medlemskaber

  • Medlemskab med betaling hver måned
  • Medlemskab med betaling én gang om året

Pris

Du kan vælge at betale kr. 100,- for et års medlemskab eller vælge et medlemskab med et valgfrit beløb pr. måned (minimum kr. 20,-).

Eventuelle prisændringer varsles via e-mail til vores medlemmer. Stigningen vil tidligst være gældende fra førstkommende betaling.

Betaling

Land of Hope tager imod betaling med VISA/Dankort, VISA og Mastercard.

Afhængig af hvilket medlemskab du har valgt, trækkes pengene én gang om måneden (første hverdag) eller én gang årligt.

Ved indmeldelse trækkes første betaling med det samme. Hvis du opretter et medlemskab den 20. eller senere i en måned, springer vi en måned over, inden vi trækker igen. Det vil sige, at hvis du tilmelder dig den 20. maj, trækker vi først næste bidrag den 1. juli. 

Hvis betalingen af dit medlemskab fejler (kort udløbet, annulleret, mistet) vil du få besked via e-mail ved næste opkrævning.Herefter skal du logge på medlemslogin via log ind og betale for perioden manuelt ved at tilknytte et nyt betalingskort. Herefter forløber alt automatisk igen.

Når du får et nyt betalingskort, bedes du venligst tilknytte dit nye kort via medlemslogin. Dette letter vores administrative arbejde rigtig meget. 

Fradrag

Medlemskontingenter er ikke fradragsberettigede i henhold til ligningslovens paragraf 8a og bliver derfor ikke indberettet til SKAT. Hvis du ønsker fradrag for dine donationer, kan du vælge at oprette en fast månedlig støtte.

Varighed

Din betaling trækkes løbende og fortsætter automatisk, indtil du opsiger medlemskabet.

Det er dit eget ansvar at sørge for at opsige medlemskabet, hvis det ikke længere ønskes.

Opsigelse

Medlemskabet kan til enhver tid opsiges via log ind

Hvis du ikke ønsker, at Land of Hope gemmer oplysninger om dig efter opsigelse, skal du kontakte Land of Hope og bede om at få dine data slettet.

Fortrydelsesret

Der er under normale omstændigheder ingen fortrydelsesret på donationer til velgørende formål. Dette gælder enkeltbidrag, projektstøtte og løbende donationer som fast støtte og medlemskab. Hvis du har spørgsmål til dine bidrag, eller er der sket en fejl, kan du kontakte os på telefon 23 30 90 91 tirsdage mellem kl. 10-12 eller på e-mail

Persondata

Land of Hope behandler dine personoplysninger efter den gældende EU persondataforordning og den danske persondatalov. Persondato videregives ikke til tredjepart. 

Vi anvender de typer oplysninger om dig og til det formål, som fremgår ved registreringen. Din e-mailadresse bruges kun i forbindelse med servicemeddelelser/kvitteringsmails i forbindelse med dit aktive medlemskab, faste støtte eller enkeltbidrag.

Dine personoplysninger bliver slettet, når de ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som var grunden til vores indsamling, vores behandling og vores opbevaring af dine data.

Du har ret til at få indsigt i dine egne personoplysninger, hvordan vi behandler og opbevarer disse oplysninger, med hvilke formål oplysningerne behandles, hvor længe oplysningerne behandles, og hvor oplysningerne stammer fra. For at få indsigt i dine egne personoplysninger, skal du sende en mail til Land of Hope´s medlemsservice. 

Du er selv ansvarlig for at logge ind via log ind og opgive nye oplysninger ved ændringer.