Betingelser for enkeltbidrag hos Land of Hope

Disse betingelser er gældende for alle donationer, der indbetales til Land of Hope

Indsamlingen foretages af:

Land of Hope

Vintersvej 111 st.

8210 Aarhus V 

Danmark

CVR nummer 34752826

Pris

Du bestemmer selv prisen på dit enkeltbidrag, dog minimum DKK 21.

Fradrag

Donationer er fradragsberettigede i henhold til ligningsloven paragraf 8a. Land of Hope indberetter automatisk dine bidrag til SKAT, hvis du indtaster dit CPR-nummer eller CVR-nummer (for virksomheder) på donationsformularen.

Donationer givet via MobilePay registreres som anonyme indbetalinger og bliver derfor ikke indberettet automatisk til SKAT. For at indberette donationen skal vi bruge følgende detaljer: kvitteringen fra MobilePay samt dit navn og CPR-nummer. Send oplysninger til medlemsservice og skriv, at du ønsker skattefradrag.

Donationer givet via bankoverførsel og PayPal bliver ikke indberettet automatisk til SKAT. Ønsker du skattefradrag for dine donationer, skal du sende en mail til medlemsservice med følgende oplysninger: navn, adresse, CPR-nummer og donationsbeløb.

Fortrydelsesret 

Der er under normale omstændigheder ingen fortrydelsesret på donationer til velgørende formål. Dette gælder enkeltbidrag, projektstøtte og løbende donationer som fast støtte og medlemskab. Hvis du har spørgsmål til dine bidrag, eller er der sket en fejl, kan du kontakte os på telefon 23 30 90 91 tirsdage mellem kl. 10-12 eller på e-mail.

Persondata

Land of Hope behandler dine personoplysninger efter den gældende EU persondataforordning og den danske persondatalov. Persondato videregives ikke til tredjepart.

Vi anvender de typer oplysninger om dig og til det formål, som fremgår ved registreringen. Din e-mailadresse bruges kun i forbindelse med servicemeddelelser/kvitteringsmails i forbindelse med dit aktive medlemskab, faste støtte eller enkeltbidrag.

Dine personoplysninger bliver slettet, når de ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som var grunden til vores indsamling, vores behandling og vores opbevaring af dine data.

Du har ret til at få indsigt i dine egne personoplysninger, hvordan vi behandler og opbevarer disse oplysninger, med hvilke formål oplysningerne behandles, hvor længe oplysningerne behandles, og hvor oplysningerne stammer fra. For at få indsigt i dine egne personoplysninger, skal du sende en mail til Land of Hope´s medlemsservice.

Du er selv ansvarlig for at logge ind via log ind og opgive nye oplysninger ved ændringer.

Kvittering 

Der bliver sendt en kvittering på modtagelsen af det donerede beløb til den e-mailadresse, du har angivet i donationsformularen.